Shopify udvikler sig hele tiden med nye funktioner og løbende forbedringer, der giver forhandlere et forspring – men det skal ikke føles som en sur pligt at holde sig opdateret. Derfor har vi samlet alle nyheder om vores POS (kassesystem, software og hardware) samt relevante ændringer i Shopify ét sted.
Hver anden uge udgiver Shopify en ny version af POS-appen, og vi opdaterer dette indlæg med de vigtigste nyheder. Hvis du har flere butiksadresser, anbefaler vi at bruge et MDM-system (Mobile Device Management) til at administrere app-versioner og teste nye udgivelser på udvalgte enheder, før de rulles ud i alle butikker. Hvis du vil se opdateringer fra tidligere måneder, skal du bare scrolle til bunden af siden.
I denne produktopdatering:
Nyheder i februar 2026
Shopify POS v11.0: Skabt til fart, når det virkelig gælder
Når en butik har travlt og summer af liv, så sker det hele gerne på én gang.
Der opstår kø. Kunder stiller spørgsmål. Medarbejderne skal bevæge sig hurtigt – uden at miste overblikket, virke usikre eller komme til at slette en kundes kurv.
Med Shopify POS-version 11.0 har vi gentænkt det centrale salgsflow med fokus på de arbejdsopgaver, butiksteams udfører hundredvis af gange hver dag. Denne version introducerer første fase af en hurtigere og mere overskuelig salgsoplevelse, designet til at fjerne friktion for de mest almindelige opgaver, der vedrører indkøbskurv og betaling
Færre tryk. Færre afbrydelser. Mere flow.
Tag en hurtig, interaktiv produktgennemgang af Shopify POS v11.0 (på engelsk), og oplev de nyeste forbedringer.
Hastighed gennem kontekst
Hastighed i detailhandlen kommer ikke udelukkende af at skynde sig hovedløst. Hastighed opstår, når arbejdsgangen ikke bliver afbrudt.
I version 11.0 forbliver indkøbskurven synlig, mens medarbejderen arbejder. Handlinger åbnes i et sidepanel – ikke oven på kurven – så teamet kan foretage ændringer uden at skulle navigere tilbage eller miste overblikket.
Dette designprincip går igen i hele salgsflowet og skaber en forskel dér, hvor det betyder mest.
En hurtigere og mere fleksibel kurv
Indkøbskurven er dér, hvert salg tager form, og i v11.0 er den designet til at følge tempoet i butikken.
Rediger én vare eller flere varer
Du kan nu markere flere varer på én gang, så personalet kan anvende ændringer samlet. Det sparer tid og fjerner gentagelser i arbejdsgangen.
Tag handling der, hvor det giver mening
Handlingerne i indkøbskurven er gjort mere enkle og målrettede:
- Flere handlinger indeholder nu kun funktioner på ordreniveau
- Varespecifikke handlinger ligger direkte på den enkelte varelinje
- Handlinger åbner i venstre sidepanel, mens indkøbskurven forbliver synlig
Det gør det lettere at finde det, du har brug for, og se effekten med det samme.
Tilføj kunder uden at bryde flowet
En af de mest almindelige – og mest tidsfølsomme – handlinger i POS er at knytte en kunde til salget. I v11.0 er oplevelsen gjort mere præcis og markant hurtigere.
Mere relevante søgeresultater
Kundesøgningen prioriterer nu navn, e-mail og telefonnummer – de oplysninger, medarbejderne oftest bruger. Det betyder, at den rigtige kunde dukker op hurtigere.
Sidepanel i stedet for pop op-vinduer
Når en kunde tilføjes via søgning, indkøbskurven eller Smart Grid, åbnes det i et sidepanel. Kurven forbliver synlig hele tiden, så arbejdsgangen ikke afbrydes.
Opret kunde direkte i flowet
Hvis systemet ikke finder nogen resultater, kan medarbejderen oprette en ny kunde med det samme. Felterne udfyldes automatisk ud fra søgningen, så processen går hurtigere – uden at starte forfra.
Et checkout i konstant bevægelse
Opbygning af indkøbskurv og betaling er redesignet til både at være og føles hurtigere.
I stedet for at føre medarbejderen gennem en række skærmovergange er checkout i v11.0 forankret i kurven og designet som ét sammenhængende flow.
Tydelige betalingsmuligheder
- Større trykområder gør betalingsmetoder lettere at vælge
- Betaling direkte fra kurven er tydeligere og valgt som standard
- Kortlæserens status er mere synlig og reducerer tøven ved kassen
Hurtigere kontant- og delbetalinger
- Kontant- og opdelte betalinger bruger nu et indbygget numerisk tastatur, der erstatter enhedens standardtastatur
- Mindre trykken, hurtigere indtastning og nemmere rettelser
- Genveje til kontantbetaling bevares for maksimal hastighed
Færre overgangsskærme
Flere skærmovergange er erstattet med animationer på siden. Resultatet: hundredvis af millisekunder sparet pr. trin og et mere flydende betalingsflow fra start til slut.
Mere enkelt efter køb
Når betalingen er gennemført, er alt samlet og lettilgængeligt.
Når skærmen vendes mod kunden, gør tydelige og overskuelige kvitteringsvalg processen hurtig og intuitiv i v11.0.
Post-purchase-skærmen samler alle relevante handlinger i venstre sidepanel, mens indkøbskurven forbliver synlig. Det gør det nemt at afslutte salget effektivt og hurtigt tage imod den næste kunde.
Større kontrol ved offlinesalg
Hvis du bruger offline-betalinger, kan butikschefer nu kontrollere offline-checkout på enhedsbasis. Det gør det lettere at aktivere offline-salg, hvor der er behov, uafhængigt af netværks- eller internetforbindelse.
Flere forbedringer i februar
Komplet end-to-end-lageroverførsel
Shopify POS 10.20 introducerer et komplet workflow til klargøring og modtagelse af overførsler af lagerbeholdning direkte i kassesystemet. Medarbejdere i butikken kan nu klargøre udgående overførsler og modtage indgående overførsler mellem lokationer uden at skulle bruge Shopify Admin eller eksterne apps.
Personalet kan nu klargøre udgående overførsler under fanen “Ordrer” ved at plukke, pakke og sende forsendelser samt modtage og gennemgå indgående overførsler under fanen “Produkter”. Personalet kan desuden scanne varer for at bekræfte lagerbevægelser, følge overførselsstatus i realtid og arbejde med forbedret nøjagtighed direkte fra butiksgulvet.
Hvis du bruger Inventory Transfers-udvidelsen fra Stocky i dit Smart Grid, anbefaler vi, at du fjerner den og i stedet benytter de nye, integrerede lageroverførsler direkte i POS-navigationen for en mere strømlinet oplevelse.
Funktionen er tilgængelig for lokationer med Shopify POS Pro-abonnementet.
POS App-version: 10.20
Læs mere om klargøring og modtagelse af overførsler af lagerbeholdning





